Efter kuppet

July 1st, 2009

Det er sjovt, som man kan blive ved med at taenke, at nu kan det ikke blive vaerre… I disse dage bliver jeg gang paa gang overrasket, og reagerer skiftevis med raseri og latter… Der sker saa absurde ting, saa man har lyst til grine af det, men desvaerre har disse absurditeter rigtig vaemmelige konsekvenser, som efterhaanden faar latteren til at lyde hul. Maaske er det desperationen over at vaere mere eller mindre spaerret inde og fuldstaendig afmaegtigt foelge udviklingen, der goer, at jeg bliver lidt smaa-skoer…

Sidste skud paa stammen er, at ‘de facto regeringen’, som den bliver kaldt nu, har udstedt et dekret, der fratager os fem grundlaeggende menneskerettigheder: Retten til hjemmets ukraenkelighed, retten til at demonstrere fredeligt, forsamlingsretten, retten til at bevaege sig frit i landet, og… den sidste ret ved jeg ikke hvad hedder, men nu da vi ikke har den, betyder det, at vi kan paagribes og faengsles uden at faa at vide hvorfor, og uden at blive anklaget for noget… Og vi kan tilbageholdes paa den maade i mere end 24 timer. At faerdes ude mellem klokken seks om aftenen og klokken seks om morgenen er faengslingsgrund. Det morsomme – eller snarere tragikomiske – ved denne situation er, at ‘de facto regeringen’ stadig paastaar at vaere ikke bare en retsstat, men en demokratisk retsstat…

Presset udefra stiger dag for dag. Ingen anerkender andre end Mel Zelaya som Honduras praesident. Verdensbanken har frosset alle udbetalinger til Honduras – og det er ikke smaapenge (270 mio US-dollars)! USA har suspenderet sit militaere samarbejde med Honduras – de 5-600 amerikanske soldater, som befinder sig i landet, har faaet besked paa ikke at forlade deres base. Flere lande traekker deres ambassadoerer ud for at understrege, at de mener det alvorligt, naar de siger, at de ingen diplomatiske forbindelser oensker at have med Honduras, saa laenge det regeres af en kup-regering. Fra Europa er det vist kun Spanien og Frankrig, der har taget det skridt. OAS har givet ‘de facto regeringen’ et ultimatum, der hedder, at hvis ikke den traeder tilbage og genindsaetter Mel indenfor 72 timer (fra i morges, onsdag), saa bliver Honduras smidt ud af organisationen. Sidste gang et land blev smidt ud var i 1962 – det var Cuba.

Mel havde sagt, at han ville komme hjem i morgen torsdag, ledsaget af José Miguel Insulza (generalsekretaer for OAS), Cristina Fernández (Argentinas praesident) og Rafael Correa (Ecuadors praesident), men nu er hjemkomsten udskudt til paa loerdag, naar 72-timers fristen udloeber. Micheletti siger, at Mel, saa snart han beroerer honduransk jord, vil blive arresteret. De andre statsledere og diplomater er selvfoelgelig velkomne.

Micheletti lyder mere og mere patetisk i sine udtalelser. I dag sagde han – ‘den eneste maade Manuel Zelaya kan komme ind i landet paa, er hvis han bliver ledsaget af en militaer invasion’ – med slet skjult reference til Chavez…  ’Og vi vil bare have fred, uden udenlandsk indblanding’. Uhada hvor er vi bange for Chavez! ‘Honduras for honduranere!’ Undtagen alle dem, som rent faktisk mener, at her er tale om et statskup – eller hvad?? Men Micheletti vil bare have lov til at forklare verden, hvad der i virkeligheden skete… Det var slet ikke et militaerkup, for militaeret havde faaet ordrer fra hoejesteret, som havde faaet ordrer fra kongressen, som havde faaet ordrer fra de fem familier, som var saa bange for, at folk ville stemme ja til den ‘fjerde urne’, for det ville have ledt os lige lugt ud i et kommunistisk styre med Chavez for roret! Det var noedvendigt, at militaeret skoed sig ind i praesidentpaladset og paagreb praesidenten i nattoej og tog hans mobiltelefon fra ham og sendte ham ud af landet… Hm… nu jeg taenker efter, kan jeg ikke huske, at jeg har laest, hvorfor det ikke kunne lade sig goere at afsaette ham via en juridisk process, naar nu ‘man’ saa gerne ville af med ham…

Lederen af den honduranske menneskerettighedskommission, Ramón Custodio, er kommet med en brilliant ide til, hvordan vi kan loese denne haarknude. For Micheletti vil ikke forhandle – han traeder under ingen omstaendigheder tilbage! Custodio har foreslaaet at spoerge befolkningen om, hvem de helst vil have – Mel eller Micheletti. Fantastisk! Bortset fra at…….. det er jo ulovligt! Man maa ikke spoerge befolkningen om saa vigtige ting, det siger den hellige grundlov! Det er jo det, hele anklagen mod Mel bygger paa! Har endnu ikke hoert Michelettis svar, men jeg tror, jeg kender det….. Ramón Custodio er (sjovt nok) udpeget af kongressen, saa han skal nok snart traekke sit forslag tilbage…

Her i Marcala er der ro og fred… En enkelt gruppe militaerfolk drysser rundt og goer folk utrygge, men ellers er gaderne naesten tomme… Der er stadig maerker efter de daek, som blev braendt af i mandags, men nu er naesten alle aktivisterne taget til Tegucigalpa. De foerste, der tog afsted, kom igennem i busser…. De naeste blev sendt tilbage i busserne… Og de sidste blev bare smidt af busserne, der hvor de nu var naaet til… Saa nu fortsaetter folk til fods… Der er ca. 160 km. til Tegucigalpa herfra. Det kalder jeg staalvilje! Sagen er, at medierne befinder sig i Tegucigalpa – foerst i dag, var der nogen der fandt paa at tage til San Pedro Sula – landets anden stoerste by. Saa hvis man vil hoeres, skal man til en af de to byer. Via mobiltelefoner og e-mails ved vi, at der er kaempe mobiliseringer rundt omkring i landet, hvor de fleste af Mels stoetter befinder sig, men det kommer ikke rigtig ud… Folk vil vaere der paa loerdag til at tage imod deres praesident, naar han ankommer… Det ved Micheletti vist godt, det er nok derfor, han har lavet dekretet…

En af de ting, som man kan lave, naar man sidder ‘bundet’ til en stol foran en computer med internetadgang, er at cirkulere information rundt. Og tage imod anmeldelser af overtraedelser af menneskerettighederne…. Vi har hoert om tvangsrekrutteringer til militaeret og sporloese forsvindinger… I mandags blev en aktivist paagrebet her i Marcala og bragt til den militaerbase, som jeg har den tvivlsomme fornoejelse at vaere naesten nabo til. Folk fik ham fri efter nogle timer. Man kan stadig goere meget, hvis man ved, hvad offeret hedder og hvor vedkommende er. Eller man kunne i hvert fald, indtil det famoese dekret om restriktioner af menneskerettighederne kom ud… I morgen torsdag skal Carlos moedes i en kommission, der skal opsamle og anmelde overtraedelser, eller noget i den stil…. Sammen med Rigoberta Menchú fra Guatemala…. Spaendende at se, hvad der kommer ud af det… Oev, hvor er Marcala langt vaek! Selvom… det er selvfoelgelig godt nok…. For mig…. I guess….

Naa, skal vist i seng inden jeg bliver alt for bitter… Kan ikke finde ud af at skrive om dagen, er alt for besat af at faa alle nyheder med og sendt videre… Det er en sindssyg situation, det her…

Entry Filed under: Alle indlæg